Konkurrencen på mange markeder er hård, og de gode idéer hænger ikke på træerne. Derfor handler det også om at beskytte sit varemærke, når man først får den gyldne idé. Mange danskere løber ind i problemer med netop dette, og i mange tilfælde har de ikke den nødvendige viden til at forsvare deres rettigheder. Det kan gøre advokathjælp nødvendig, men det behøver ikke koste en formue.
Få en fast pris
Hvis du skal hyre en advokat til en varemærkesag, er det en rigtig god idé at bede om en fast pris. Sager om varemærker kan trække i langdrag, selvom det virker som en rutinesag. Du kan derfor undgå uforudsete store udgifter, hvis du aftaler en fast pris med din advokat.
En tommelfingerregel er, at hvis en advokat er dygtig nok, så har han ikke noget problem med at acceptere en fast pris. Han ved at han kan få en løsning i hus indenfor en overskuelig tidsramme. Man må ikke glemme, at det er resultaterne, der tæller i varemærkesager.
Guld værd i længden
For mange er det ikke videre fristende at skulle investere i en advokat, fordi andre krænker deres varemærke. Det er yderst uønsket, og derfor er det bitre penge at ofre. Det kan dog blive en yderst dyr fornøjelse, hvis bruddet på ens rettigheder ikke bliver håndteret med det samme.
Brud på varemærkeloven har det med at eskalere, hvis de ikke bliver håndteret hurtigt. Det handler til dels om at stoppe det nuværende brud, men også om at afværge flere i fremtiden. Hvis du ikke reagerer, vil det sende et signal om, at brud på dine rettigheder ikke bliver taget alvorligt. Det kan anspore flere til at kopiere dit mærke, og det kan skabe store problemer fremover, som kan blive meget dyre i juridisk bistand.
Bliver du anklaget?
Du kan komme i en situation, hvor du bliver anklaget for at brud på andre rettigheder i forhold til deres varemærke. Der er mange eksempler på situationer, hvor der er blevet lavet uretfærdige anklager.
Hvis du er løbet ind i sådan en situation, bør du straks søge juridisk hjælp i forhold til, hvordan du bør reagere på anklagerne. Brud på varemærkeloven kan blive særdeles dyre, og det er ikke en undskyldning, at bruddet ikke er lavet i ond mening.
I de fleste tilfælde bør du kontakte en advokat, før du på nogen måde kontakter den part, som anklager dig.
