Jeg er glad for, jeg ikke lever af at reparere biler og sælge reservedele, når ulykkesramte billister kommer forbi værkstedet. Det er nemlig et game, jeg ror er blevet markant sværere med årene.
Det hænger sammen med især 3 ting – webshops der går ind og tager et lukrativt reservesalgssegment, øget konkurrence som følge af tilbudsportaler samt at biler slet og ret går mindre i stykker fordi at vi bliver bedre til at bygge dem.
Tilbudsportaler øger konkurrencen
Især Autobutler.dk har fået stor opmærksomhed de senere år. Autobutler.dk går ind og tilbyder 3 tilbud fra lokale værksteder på at få repareret eller synet din bil, når tiden er inde.
Den gennemsigtighed Autobutler.dk går ind og skaber i markedet betyder et prisræs, der kun har én vej – naturligvis nedad.
Det samme er gældende inden for mange af de andre vertikaler, hvor tilbudsportalerne også er synlige som eksempelvis håndværkere, advokater og revisorer – nogle hverv er dog hårdere ramt end andre.
Webshops tager lukrative reservedele
Når vi kombinerer den mindre pris på en reparation med et indskrænket salg af reservedele begynder det først at kunne mærkes. Hvis du i dag investerer i en ny Octavia, så vil du næppe tage hen til en Skoda-autoriseret forhandler for at købe dine reservedele, når sidespejlet er faldet af og der skal nyt filter ind i karburatoren – du køber dem på Autodele24.dk eller lignende butik, hvor du er sikker på at få en stærk pris.
Og så går bilerne mindre i stykker end de plejer. Vi har biler, der bremser automatisk når vi nærmer os kollision, kan holde sig selv inde på vejen, ikke vil tænde hvis vi har alkohol-ånde og meget mere. Snart er der kun Bilka-bulerne tilbage til mekanikerne. Og dem kan du ikke leve af.