Hurtig test af Twitter ads (vs Facebook) til mailopsamling

Facebook kan være et enormt effektivt værktøj til at samle mails op. Sætter du dine kampagner op kan de, afhængig af målgruppen, koste fra et par kroner og opefter per tilmelding.

Hundeabonnementstjenesten Barko.dk samlede 10.000+ mails sammen før launch til en pris på blot nogle kroner per styk.

Så mange har jeg ikke. Men jeg prøvede i JUF.dk-regi at eksperimentere med det ved at lave en kort e-bog om jura og mailudsendelser. Den annoncerede jeg både på Twitter og Facebook til forskellige segmenter. Formålet var at teste om det var muligt at samle mails op fra Twitter til en fair pris.

Se landingssiden for bogen her: http://juf.dk/lovligemails/

Har tracket ved hjælp af mål opsat i Google Analytics og kampagne-URL’er.

Det tweet jeg sponsorerede så sådan her ud:

Med billede:

Skærmbillede 2015-03-08 19.24.28

JUF.dk har ingen twitter-profil, så det blev skudt ud ved hjælp af min egen.

Jeg smed 400 kroner på annoncen og fik 38 tilmeldinger. Pris per e-mail samlet op i den her test er altså cirka 10 kroner. En ret høj pris, men med den rette målgruppe kan det sagtens være pengene værd.

Annoncen var segmenteret mod danskere, der interesserede sig for online markedsføring.

Facebook

Jeg har omkring 10.000 iværksættere i custom audiences. Jeg smed 200 kroner på den. Audience er eksklusive UngIværk og andre yngre målgrupper, dvs omkring 25 år og op.

Det gav 33 tilmeldinger. Pris per mail her er altså 6 kroner. Lidt bedre.

Et andet iværksætteraudience med en yngre målgruppe (godt under 25) gav tilmeldinger til cirka den dobbelte pris, altså værre end Twitter.

Mit organiske opslag på Google Plus blev delt et par gange og gav knap 50 tilmeldinger – ganske gratis. 🙂 Opslag i UngIværk uden annonce gav også knap 40.

Samlet 250 mailadresser jeg nu skal finde ud af, hvordan jeg vil bruge en gang.

Hvis du vil læse mere om Facebook har jeg skrevet en case med B2B annoncering på FB her.

Håber du kunne bruge det!

Indlægget her er skrevet til det her nummer – giv det 3 minutter og kom videre i dagens opgaver:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *