Hvorfor leadgenerering ikke er enten eller (konkurrencer vs. gavekort)

Hvordan skaber du mest effektivt leads?

Hvis du med mest effektivt mener mange og billigt, så er det sandsynligvis konkurrencer.

Hvis du mener mest kvalificerede i form af direkte skabt omsætning, er det sandsynligvis gavekort, da du kun henter et gavekort, hvis du også har en købsintention.

Men i virkeligheden giver det spørgsmål ikke mening.

Hvis du ønsker at skabe både mange og relevante leads (nyhedsbrevsmodtagere) i din webshop, skal du nemlig bruge dem begge to.

Forskellige mennesker reagerer på forskellige ting

Lad os sige at størrelsen på din målgruppe er 100 %.

Det kunne være alle kvinder i Danmark over 35 år med en lang eller mellemlang uddannelse.

Hvis du ønsker at nå disse, er Facebook annoncering et stærkt redskab.

Med leadgenerering i form af Lead Ads har du mulighed for at lokke dem til at skrive sig op til dit nyhedsbrev.

Hvis du vælger at gøre det ved at udldode et eller flere af dine produkter, vil du opleve, at du nu får de billigste konverteringer. Konkurrencer er effektive og mange tilmelder sig.

Men du når ikke ud til 100 % af din målgruppe.

De personer der ikke reagerer på Lead Ads – og dem er der også mange af – vil slet ikke se din annonce til at begynde med.

Hvis du i stedet opretter en annonce med målsætningen ’Klik til website’ og lader folk udfylde en formular på websitet mod at få et gavekort, vil du sikkert opleve en dyrere pris per styk – men det bliver vejet op af, at de køber mere umiddelbart efter tilmelding. Og du når en større del af din målgruppe.

Netop dette er en af læringerne fra Georg Jensen Damask – en større dansk designvirksomhed, der er kendt for bl.a. servietter og sengelinneder (her) – der bruger både konkurrenter, gavekort, brochurer og meget andet for at gøre opmærksom på sig i målgruppen.

Læringen efter et større annoncebudget i efteråret 2017 er, at jo flere typer af indhold, jo flere unikke personer ser også ens annoncer.

En god konkurrence kan trække dig så og så langt – men for personer, der aldrig deltager i konkurrencer eller udfylder Lead Ads, når du aldrig at blive vist.

Eksempel på konkurrence-leadgenerering fra Damask.dk

Leadgenerering er således ikke et spørgsmål om enten / eller – men både / og, hvis du for alvor vil sætte turbo på din markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *