Jeg talte for nyligt om remarketing til Marketing Camp 2015.
Et af mine tips var her at køre aggressiv remarketing mod folk, der har set din kurv. Det er dem, der har lagt noget i kurven og virkeligt er interesserede i at købe – og så af den ene eller anden grund har forladt kurven.
Du kan lave remarketing på Facebook alene mod dem, der faktisk har set din kurv.
Jeg har på på sidste Refuga-tur i maj 2015 lavet en bog til studerende om at studere effektivt; hvordan du hacker din indlæring og lærer det hele på den halve tid (det har jeg selv haft brug for med mine virksomheder og jurastudiet på samme tid). Det færdige projekt kan du se på Faa12.dk.
Jeg er interesseret i at køre remarketing mod alle – men især dem, der har lagt bogen i kurv skal målrettes.
Det gør jeg – og du – sådan her:
Step #1: Opret målgruppe
URL’en til min checkoutside er faa12.dk/checkout.
Jeg opretter derfor en målgruppe for folk, der har set præcis denne URL:
Det er vigtigt, du bruger “URL indeholder”-feltet. Ellers får du bare alle besøgende på siden, hvor pixlen er lagt med.
Step #2: Opret konverterings-pixel
Husk at oprette en konverteringspixel, så du kan måle antallet af konverteringer.
Det gør du her:
Den pixel du opretter til konvertering indsættes på din “Tak for bestilling”-side:
Min annonce vises automatisk ikke til folk, der har konverteret – dvs købt bogen.
Step #3: Opret annonce
Sidste skridt er at oprette en annonce, du viser til dem, der har set din kurv.
Det gør du bedst i Facebooks PowerEditor, hvor du har flest muligheder for segmentering.
Vælg blot den målgruppe, du har oprettet (“Custom Audience” eller “Brugerdefineret Målgruppe”):
Og så er dine annoncer klar til at køre.
Jeg tør godt love, at din ROI på at køre billige CPM-annoncer på Facebook til folk, der har lagt dine varer i kurven, er vanvittig. 🙂
Du kan også gøre det her med affiliatesider. Jeg ved Rejsepriser.dk viser dig annoncer afhængigt af hvilke lufthavne, du har kigget på ud fra devisen, at des længere inde på siden du er, des mere interesseret er du. Har du kigget på en konkret rejse får du remarketing for den.
Din tur!